Værdigrundlag

Velkommen til Lacuna og en præsentation af vort værdigrundlag.
 
Værdier skabes af mennesker. Det er vigtigt at skabe værdier, som betyder noget for os, så vi kan nå vores mål. Troværdighed og gensidig tillid gennem partnerskab er Lacuna's vej til fremgang.
 
Lacuna ønsker at skabe holdbare værdier gennem innovation og samarbejde med vægt på bæredygtighed i forhold til vores omgivelser.
 
Derfor stiller vi store krav til vores samarbejdspartnere og til os selv. Ansvarlighed og etik er væsentlige elementer i vores dagligdag.
 
Lacuna fremstiller og sælger Lacuna-foldedøre,  terrassedøre samt industrikomponenter i rustfrit stål med vægt på minimal miljøpåvirkning og langtidsholdbare kvalitetsløsninger. Vi har viljen til at begrave "plejer" for at udvikle innovationen og se nye muligheder - at gøre en forskel til gavn for miljø og for Lacuna.
 
Lacuna er udelukkende ordreproducerende. Vi sætter en ære i at levere til tiden og løser opgaver til nybyggeri, tilbygninger og renoveringer. Hos Lacuna fremstiller vi også eksklusive specialløsninger. Design og funktionelle løsninger prioriteres højt.
 
Lacuna ekspanderer globalt. Vi samarbejder med såvel forbrugere som virksomheder inden for industri og håndværk. For at understøtte vores idé har Lacuna integreret kvalitets- og miljøstyring i hele organisationen.
 
Vores produkter er i mere end én forstand bæredygtige.